PETER SCHMEICHEL RASER MOD MANCHESTER UNITED-STJERNE

Selvom Manchester United leverede en mindre overbevisende indsats, lignede det, at de ville hive alle tre point hjem mod Brentford lørdag aften. Men i det ottende minut af overtiden tog kampen en uventet drejning.

Kristoffer Ajer sendte bolden i netmaskerne til 1-1, kort efter United havde taget føringen med 1-0, hvilket betød, at Erik ten Hags hold måtte nøjes med et point.

Læs også

Thomas Frank ikke i tvivl: Kun ét hold fortjente at vinde

Rasmus Højlund kan have ødelagt nyt indkøb for Manchester United

Ivan Toney var manden bag oplægget til målet, men han befandt sig næsten i en offsideposition. Det var dog ikke tilfældet på grund af Aaron Wan-Bissakas positionering, der ikke rykkede frem sammen med resten af Uniteds forsvarslinje.

Klublegenden Peter Schmeichel er åben omkring sin frustration over dette forsvarsspil og understreger efter kampen vigtigheden af at opretholde visse standarder, når det kommer til de mest grundlæggende aspekter af spillet.

"Hvis du ser på Wan-Bissaka ved Brentfords mål, er det, hvad jeg mener. Wan-Bissaka er derude til venstre, bolden bliver spillet, og se så på ham. Han går, går og går," sagde han ifølge Ekstra Bladet.

"Ivan Toney ville have været offside, hvis han havde fulgt bagkæden op, og så var det mål ikke sket. Se på ham! Det er ikke Manchester United. Det er ikke stolthed. Det er ikke standard. Det er ikke at fokusere på, hvad dit job er."

Han beskyldte ham for at miste fokus og ikke koncentrere sig om kampen. Hvis han havde gjort det, så var det måske endt anderledes, da de to hold tørnede sammen.

Læs også

Rygterne har svirret: Tottenham har besluttet sig om Højbjergs fremtid

Manchester United har besluttet sig om Christian Eriksens fremtid

2024-04-01T09:41:48Z dg43tfdfdgfd