'JESUS KRISTUS': HOLGER RUNE LANGER VOLDSOMT UD EFTER NEDERLAG

Den danske tennisstjerne Holger Rune er intet mindre end rasende over et opslag på den officielle X-profil for ATP Tour. Konkret er der tale om et opslag, der er blevet delt i kølvandet på hans nederlag til Jannik Sinner i Masters 1000-turneringen i Monte-Carlo.

De to stjerner var i aktion fredag, hvor de måtte ud i tre sæt, inden en vinder blev fundet. Dagen inden havde Rune spillet næsten to hele kampe, fordi hans første kamp blev udsat på grund af dårligt vejr.

Læs også

Jannik Sinner taler ud om Holger Rune-konflikt

Nu er der trist nyt om Caroline Wozniacki

I det omtalte opslag har ATP delt en video fra opgøret, hvor Sinner vinder en duel mod danskeren. Med til denne video har de skrevet en tekst med reference til Star Wars, da de har skrevet: 'May the force be with you'.

Rune, der er kendt for at styre sine egne sociale medier, hvor han ikke er bleg for at tage bladet fra munden, har valgt at tage til genmæle. Dermed har han også gjort det meget klart, at han slet ikke er tilfreds med ATP's ageren i denne forbindelse.

"Og det betyder, ATP Tour...? Det er ikke, fordi I gav mig de bedste muligheder i første omgang ved at spille to kampe dagen før, der sluttede sent med næsten ingen tid til restitution," skriver han som svar på det sociale medie.

"Dommeren lavede kritiske fejl og gav en forkert advarsel, der forstyrrede spillet. May the force be with you.. Jesus Kristus."

Selvom det endte med et nederlag i tre sæt med cifrene 6-4, 6-7 (6-8), 6-4, fik Rune stor ros for sin præstation i kampen.

Her blev der netop også taget højde for det faktum, at han havde spillet to hele kampen dagen forinden. Derfor var der ikke mange, der havde spået, at han ville have en chance for at spille op imod Sinner.

Læs også

Særlig detalje fra kampen mellem Grigor Dimitrov og Holger Rune vækker opsigt

Tennisstjerne blev frarøvet ur til 2,1 millioner kroner få dage før nederlag i Monte-Carlo

2024-04-13T11:03:23Z dg43tfdfdgfd