DJOKOVIC ER HERRERNES æLDSTE VERDENSETTER

Den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic er nu den ældste spille til at ligge nummer et på verdensranglisten i herresingle.

Da ranglisten mandag blev opdateret, var Djokovic 36 år 321 dage gammel, og dermed er han én dag ældre, end Roger Federer var, da schweizeren senest toppede listen i juni 2018.

Djokovic var i forvejen indehaver af rekorden for at have indtaget ranglistens førsteplads i flest uger. Siden han første gang klatrede derop i 2011, har han nu befundet sig over alle andre spillere i 420 uger.

Jannik Sinner ligger nummer to på verdensranglisten i denne uge, men det er nummer tre, spanieren Carlos Alcaraz, der potentielt kan komme nærmest Djokovic om en uge.

Taber Djokovic sin første kamp i denne uges Monte-Carlo Masters, og Alcaraz vinder turneringen, har de to tennisstjerner præcis lige mange ranglistepoint.

Danskeren Holger Rune ligger fortsat nummer syv i verden.

På kvindesiden har Serena Williams rekorden for at være den ældste verdensetter. Hun var 35 år, da hun senest toppede ranglisten i 2017.

/ritzau/dpa

2024-04-08T13:08:32Z dg43tfdfdgfd