VISMA-BOSS OM JONAS VINGEGAARD: VANVITTIGT AT SIGE

Mandag skal Team Visma - Lease a Bike stille til start ved Tirreno-Adriatico. Det gør de ikke for sjov, men derimod for at vinde løbet, da de har Jonas Vingegaard med i truppen.

Sådan lyder det fra både Arthur van Dongen og Cian Uijtdebroeks via holdets egne kanaler.

Læs også

For første gang siden 2017: Wout van Aert tager uventet beslutning

Så god ser Jonas Vingegaards form ud

"Med Jonas på holdet ville det være vanvittigt at sige, at vi ikke går efter en samlet sejr. Dette løb passer godt til ham. Han blev nummer to her for to år siden. Nu håber vi at være et skridt højere på det endelige podie. Vi tager derned med et stærkt hold," siger van Drongen ifølge Feltet.

Det er helt korrekt, at Vingegaard sikrede sig en 2.-plads i 2022-udgaven af løbet. Her fik han hård modstand fra Tadej Pogacar, der endte med at slå ham med næsten to minutter.

Uijtdebroeks er helt enig i, at de tager af sted for at vinde løbet. Her bliver det også interessant at følge den unge belgier, der er blevet udnævnt til at være den danske stjernes protegé.

"Vi er her for at vinde samlet. Vi har måske også topfavoritten med Jonas Vingegaard. Han viste i sidste uge i O Gran Camiño, at hans form er god," lyder det.

Den 21-årige belgier var også med Vingegaard, da han senest kørte O Gran Camiño. Den danske cykelrytter får igen glæde af ham i det italienske etapeløb, hvor han også kan glæde sig over at få hjælp fra Robert Gesink, Dylan van Baarle, Ben Tullet, Atilla Valter og Steven Kruijswijk.

Derfor kan man bestemt ikke komme udenom, at han har et rigtig godt hold omkring sig. Af denne grund er han også en af favoritterne til at vinde løbet samlet.

Læs også

Efter forlængelse: Mattias Skjelmose tror på egne Tour de France-chancer

Mattias Skjelmose melder ud om klart mål

2024-03-02T12:11:46Z dg43tfdfdgfd