TOTO WOLFF BLANDER SIG I HORNER-SAGEN: STILLER KRAV TIL FORMEL 1

Selvom der har været meget drama omkring Christian Horner i de seneste uger, var det ikke til at se på banen. Her var Red Bull klart det mest dominerende hold.

Derfor er Max Verstappen også i en rigtig god position til at vinde endnu et mesterskab. Formår han at gøre dette, er det fjerde sæson i træk, hvor han slutter øverst i den samlede stilling.

Læs også

Lettelse hos Kevin Magnussen og co. efter sæsonstart

Verstappen langer ud efter Horner: Han skaber alle problemer

Horner blev forud for løbet i Bahrain renset for alle anklager på baggrund af en undersøgelse udført af Red Bull GmbH. Det har dog ikke betydet, at sagen er blevet lagt på hylden. Derimod er det fortsat noget, der får rigtig meget opmærksomhed.

I de seneste dage har der blandt andet været meget fokus på de lækkede billeder og beskeder mellem Horner og en kvindelig kollega. Det er bestemt ikke noget, der har forbedret hans situation.

Blandt andet har det medført, at hans ægteskab nu er i fare, selvom hans kone var ved hans side i Bahrain. Og nu har Mercedes-boss Toto Wolff også valgt at blande sig i debatten om Horner.

"Lad os se, hvor det bevæger sig hen i løbet af de næste par dage. Jeg håber meget, at det styrende organ og den kommercielle rettighedsindehaver indstiller kompasset rigtigt," sagde han ifølge Mirror.

"Men ved at fortsætte med at stille spørgsmålstegn ved, hvordan dette er blevet håndteret, gør jeg nok ikke noget godt for hele situationen. For så kan det se ud som om, at det bare drejede sig om en magtkamp inden for Formel 1."

"Derfor bør det ikke være i holdets (Red Bulls, red.) hænder. Det er et meget større emne end det, og jeg ønsker ikke at mindske hele situationen ved at få det til at virke som om Mercedes-fyren taler om Red Bull-fyrene."

Læs også

Skandalen fortsætter: Nu kan det være slut for Christian Horner

Lewis Hamilton er overrasket over Mercedes-bilen

2024-03-04T07:01:41Z dg43tfdfdgfd