TIDLIGERE LIVERPOOL-SPILLER DøMT FOR NARKOKRIMINALITET: Så LANG TID SKAL HAN I FæNGSEL

Han havde en lovende fremtid som fodboldspiller foran sig. Blandt andet var han med til at vinde Youth FA Cup med Liverpool i 1996, hvor han spillede på hold med legender som Jamie Carragher og Michael Owen.

Senere har Carragher beskrevet ham som en tabt stjerne, der kunne være blevet til noget stort. Sådan gik det dog ikke, da han fik sin karriere ødelagt af skader, og derfor måtte søge andre veje.

Læs også

Kasper Hjulmand har indgået aftale med Manchester United

Medie: Han skal afløse Erik ten Hag

Nu har det vist sig, at han besluttede sig for at forfølge en karriere, hvor han ikke har holdt sig på lovens smalle sti. Ifølge flere medier, herunder The Guardian og The Sun., er han nemlig blevet idømt 13 års fængsel.

Det skyldes, at han har været en del af et stort narkonetværk, der har importeret og solgt kokain for enorme summer. Det betyder, at han også selv har tjent mange millioner på det. Det betyder dog også, at han nu skal tilbringe  13 år og tre måneder bag tremmer.

Hans storebror, Jonathan Cassidy, har fået en endnu grovere straf. Han kan se frem til at skulle sidde bag lås og slå i hele 21 år og ni måneder.

De er begge blevet dømt for at være en del af et stort netværk, der smuglede kokain fra Sydamerika til England. I 2020 stod de også for at smugle flere hundrede kilo kokain fra Holland.

Det var primært hans storebror, der stod for importen. Det tidligere Liverpool-talent stod i stedet for at distribuere stofferne, når det var kommet ind i landet. Her blev det blandt andet solgt til andre kriminelle i Liverpool og Manchester.

Læs også

Jon Dahl Tomasson indrømmer: Skal jeg blive bedre til

Rasmus Højlund afviser rygter: Det er fake news

2024-03-23T14:06:25Z dg43tfdfdgfd