STOR OVERRASKELSE I LANDSHOLDSTRUPPEN: NIKOLAJ JACOBSEN UDELADER MIKKEL HANSEN

Når det danske herrelandshold i håndbold træder sammen til træning i maj, er der knapt to måneder til, at den olympiske flamme tændes i Paris.

Landsholdsspillerne er derfor ved at træde ind i en afgørende sidste fase, hvor det er sidste chance for at vise landstræner Nikolaj Jacobsen, at netop de skal spille en rolle til sommerens OL.

Til Maj mødes landsholdet til en samling, hvor programmet byder på fem træninger og to træningskampe mod Norge og Kroatien - to hold, som de danske drenge efterhånden kender særdeles godt.

Læs også

Se de utrolige billeder: Jonas Vingegaard træffer stort valg i privatlivet

Holger Runes privatliv tager glædelig drejning: Har fået et “ja”

Nu er truppen blevet offentliggjort på danskhåndbold.dk, og den byder på en stor overraskelse. Du kan se hele truppen i bunden af artiklen.

Om tankerne bag sammensætningen af den 18 mand store trup siger Nikolaj Jacobsen:

- Jeg skal bruge ugen på at se, hvilke muligheder vi har til OL, når vi kun må have 14 spillere på holdkortet, og hvilke opstillinger vi kan bringe i spil.

Hansen og Mølgaard spares

To af de spillere, der var med til at sikre dansk EM-sølv i januar, men som ikke er med i den kommende samling, er Mikkel Hansen, der først for nylig er vendt tilbage fra en lyskeskade, samt Henrik Møllgaard. Nikolaj Jacobsen vil ikke risikere at overbelaste dem.

- Mikkel er ikke klar til sådan en uges landsholdssamling på nuværende tidspunkt. Han skal først spille noget mere, og Aalborg har også nogle svære og hårde kampe efterfølgende. Så derfor skal vi tænke os godt om på det her tidspunkt af sæsonen, siger landstræneren.

Norge og Kroatien, som Danmark møder i OL-forberedelserne i den norske hovedstad Oslo, er også begge kvalificeret til Legene i Paris og Lille. Faktisk trak Danmark ved sidste uges lodtrækning Norge i gruppespillet.

Noget Nikolaj Jacobsen dog ikke tror får den store betydning for det førstkommende opgør, fordi de to hold allerede kender hinanden så godt. Men han ser frem til kvalificeret sparring.

- Det er to gode kampe mod hold, der også begge har mulighed for at tage til Frankrig og vinde en medalje. Så det giver os gode muligheder for at forberede os og få nogle af de svar, vi er på jagt efter.

Håndboldherrerne samles mandag den 6. maj og spiller mod Norge den efterfølgende lørdag klokken 16.15 og Kroatien søndag klokken 14.15.

DANMARKS TRUP

Målvogtere:

Niklas Landin, Aalborg Håndbold

Emil Nielsen, FC Barcelona

Fløjspillere:

Magnus Landin, THW Kiel

Emil Jakobsen, Flensburg-Handewitt

Niclas Kirkeløkke, Rhein-Neckar Löwen

Oskar Vind, GOG

Stregspillere:

Magnus Saugstrup, SC Magdeburg

Simon Hald, Aalborg Håndbold

Emil Bergholt, Skjern Håndbold

Lukas Jørgensen, Flensburg-Handewitt

Bagspillere:

Simon Pytlick, Flensburg-Handewitt

Thomas Arnoldsen, Aalborg Håndbold

Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg

Lasse Andersson, Füchse Berlin

Mads Mensah, Flensburg-Handewitt

Jacob Holm, Paris Saint-Germain

Mathias Gidsel, Füchse Berlin

Mads Hoxer, Aalborg Håndbold

Læs også

Rygter om utroskab har svirret: Nu reagerer Janni Ree

I dag sker det: Her kan du fylde din bil for 0 kroner

DMI med overraskende melding: På onsdag rammer det landet

2024-04-22T11:28:26Z dg43tfdfdgfd