SEBASTIAN VETTEL ANTYDER COMEBACK TIL FORMEL 1

Sebastian Vettel indrømmer, at han har overvejet et Formel 1-comeback, fordi han 'savner konkurrencen'. Han tilføjer også, at han for nylig har 'talt med mange teamchefer', herunder Mercedes-boss Toto Wolff.

Den 36-årige firedobbelte verdensmester, der forlod sporten i 2022, var forsigtig med at sige, om han og Wolff direkte havde talt om muligheden for, at han kunne afløse Lewis Hamilton næste år. Han sagde blot, at de havde talt om 'andre ting'.

Læs også

Mercedes giver stort hint om Lewis Hamiltons mulige afløser

Medie: Sådan vil Toto Wolff lokke Max Verstappen til Mercedes

Men de er gode venner, og det ville være en overraskelse, hvis Wolff ikke havde peget på tyskeren som en mulig kandidat.

Vettel vandt sine fire verdensmesterskaber med Red Bull mellem 2010 og 2013,  tilbragte også seks år hos Ferrari og to år hos Aston Martin, inden han stoppede. Nu har tyskeren fortalt Sky News, at der var 'dele af F1', han savnede.

"Tja, spændingen og hastigheden. Jeg tror mest, at det er konkurrence," sagde han, da han blev presset til at sige hvilke dele, han savnede.

Vettel sagde, at han stadig talte med mange i pitten, herunder Wolff. Han forklarede dog også, at et sæde ikke var 'hovedtanken' bag dialogen.

"Jeg taler med Toto. Jeg ved ikke, om det kvalificerer sig som Mercedes, men om andre ting," sagde han, da han blev spurgt om det ledige Mercedes-sæde.

"Jeg taler med mange mennesker, fordi jeg kender dem, men ikke noget specifikt. Åbenlyst er det (et comeback, red.) i mine tanker. Jeg tænker på det. Men det er ikke hovedtanken."

"Jeg har tre børn derhjemme. Det er travlt hver dag, så der er mange andre tanker, jeg har. Jeg har idéer og begivenheder, jeg planlægger. Så jeg talte også med mange andre teamchefer, og ikke kun om racing. Der er tanker, men intet konkret i øjeblikket."

Læs også

Lewis Hamilton sætter ord på kontroversiel beslutning: Det er åbenlyst

Ekspert langer ud efter Red Bull-kører: Han fortjener det ikke

2024-04-04T09:18:40Z dg43tfdfdgfd