MIKKEL HANSEN ER IKKE UDTAGET TIL OL-KAMPE: NU SæTTER NIKOLAJ JACOBSEN ORD På BESLUTNINGEN

Håndboldspiller Mikkel Hansen er netop vendt tilbage på banen efter at have været ude med en skade, men han er ikke udtaget til forberedelserne til OL.

Der har været godt nyt fra Mikkel Hansens kant, for sidste uge vendte han tilbage på banen for Aalborg Håndbold, hvor han har spillet sin første kamp.

Før det har landsholdsveteranen annonceret, at han vil stoppe karrieren efter det kommende OL i Paris og dermed bliver det de sidste måneder, han nu er i gang med.

Men landstræner Nikolaj Jacobsen har netop udtaget spillere til forberedelseskampene frem mod OL, og her er Mikkel Hansen ikke iblandt.

– Mikkel er ikke klar til sådan en uges landsholdssamling på nuværende tidspunkt. Han skal først spille noget mere, og Aalborg har også nogle svære og hårde kampe efterfølgende, siger Nikolaj Jacobsen til Se og Hør.

To kampe spilles

Nikolaj Jacobsen slutter af med at sige, at de skal tænke sig godt om på det her tidspunkt af sæsonen i den forbindelse, og at der er nogle kriterier, der skal opfyldes, hvis spilleren skal nå med.

– Først og fremmest at han holder sig skadefri, og at han ikke mærker noget til lysken. Så vil jeg da håbe, at han spiller noget god håndbold og bidrager i Aalborg, siger Nikolaj Jacobsen til TV 2.

Landstræneren siger desuden, at han ikke er nervøs for, at Mikkel Hansen kan bidrage på håndboldbanen, men først og fremmest om han kommer i form.

Spillere fravælges

Der vil blive spillet to forberedelseskampe i maj, og der er altså sat navne på de 18 spillere, der skal stille til start.

Når det til sin tid gælder OL, må landstræneren kun udtage 14 spillere til kampene, og dermed skal der helt naturligt fravælges nogle spillere i forhold til EM-udtagningen.

Nu bliver det Nikolaj Jacobsens opgave at finde ud af, hvordan truppen skal sammensættes, og det vil den kommende uge gå med.

Håndbold fylder mest

Her vil landstræneren vurdere hvilke opstillinger, de kan bringe i spil, når det gælder OL – selv er Mikkel Hansen klar i mælet.

– Det, der fylder lige allermest hos mig, det er at spille håndbold. Jeg har ikke spillet håndbold i seks-syv uger. Først og fremmest vil jeg spille og nyde den sidste tid, jeg nu har. Så må OL komme dertil, har Mikkel Hansen sagt til TV 2.

Den 6. maj vil håndboldherrerne samles, og herefter spiller de mod Norge den 11. maj kl. 16:15. Derefter venter en kamp mod Kroatien søndag kl. 14:15.

Vi krydser fingre for de danske håndboldherrer!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Artiklen Mikkel Hansen er ikke udtaget til OL-kampe: Nu sætter Nikolaj Jacobsen ord på beslutningen blev først udgivet af Newsner Dansk.

2024-04-23T11:32:18Z dg43tfdfdgfd