HOLGER RUNE AFSLøRER: DERFOR GIK DET GALT MOD MAROZSAN

Det var en stor overraskelse, at Holger Rune måtte forlade banen i Miami Open efter et nederlag i to sæt med cifrene 6-1, 6-1 søndag aften dansk tid.

På det seneste har den unge dansker vist en god form, men søndag aften var det langt fra at være tilfældet. Her blev han kørt over af Fabian Marozsan, der ligger nummer 57 i verden.

Læs også

Fernando Alonso skader professionel tennisspiller ved Australiens Grand Prix: Paramediciner måtte tilkaldes

Forhåbningsfuld Caroline Wozniacki taler ud om fremtiden

Efter kampen har Rune afsløret, at der er en årsag til det. Han var nemlig blevet ramt af en virus, og derfor var han for syg til at spille en kamp på højt niveau.

Af samme grund var han heller ikke i stand til at tale med pressen efter kampen. Det blev oplyst af AFP, der meddelte, at han ikke ville stille op til et pressemøde.

Han har dog sendt en officiel tekstbesked, lyder det fra TV 2 Sport. I denne besked skriver den 20-årige tennisstjerne, at han blev syg aftenen før kampen. Han besluttede sig dog for at forsøge at spille kampen alligevel.

"Jeg blev syg aftenen før kampen og overvejede at trække mig fra turneringen, men da jeg fik det bedre efter opvarmningen, besluttede jeg mig for at prøve, men jeg havde desværre ingen energi i kroppen," skriver Rune i sin besked.

TV 2 Sport skriver også, at de var til stede, da Rune trænede forud for sin kamp. Her var det itl at mærke, at han ikke havde helt så meget energi, da han ikke var den glade og smilende unge mand, som han plejer at være.

Rune endte med at blive kørt midt over, da han for første gang i sin karriere tabte en ATP-kamp på under en time. 

Læs også

Holger Rune melder ud om samarbejde med Patrick Mouratoglou: Det har ændret sig

Rafael Nadal sætter ord på overraskende beslutning

2024-03-25T07:10:19Z dg43tfdfdgfd