HISTORIEN GIK VERDEN RUNDT: NU REAGERER CAROLINE WOZNIACKI-LEJREN

Der er ikke nogen grund til at frygte for, at Caroline Wozniacki ikke kommer i aktion mod Angelique Kerber i WTA 1000-turneringen i Indian Wells.

Det var der ellers en frygt for, da en særlig historie gik hele verden rundt. Ifølge TV 2 Sport lød det, at hun var dukket humpende op på træningsanlægget i Californien.

Læs også

Ikke sket siden 2015: Caroline Wozniacki med stor overraskelse

Novak Djokovic kommer med forklaring efter nederlag til nummer 123 i verden

På trods af dette, så er det ikke ud til, at der er noget at frygte. Derimod er det blevet bekræftet af hendes far og træner, Piotr Wozniacki, at alt er godt. 

"Alt er godt, og Caroline spiller i morgen (natten til onsdag dansk tid, red.) mod Kerber," skriver han i en besked til TV 2 Sport.

Den danske stjerne spillede en flot kamp, da hun tørnede sammen med Katie Volynets. Derfor har hun bestemt gjort sig fortjent til at skulle spille mod Kerber i fjerde runde af den store amerikanske turnering.

Tilsyneladende var det det italienske medie OK Tennis, der satte gang i rygterne om Wozniackis tilstand. De skrev, at hun var ankommet humpende til anlægget, og at 'kampen mod Kerber var i risiko for ikke at blive spillet'.

"Hun kæmpede med at gå og fik støtte af sin mand, der holdt hendes ene arm. Der blev noteret et plaster omkring hendes akillessene," lød det blandt andet fra mediet.

TV 2 Sport skriver, at de ikke har fået be- eller afkræftet, hvorvidt der er hold i historien fra det italienske medie.

Piotr Wozniacki har blot forsikret om, at kampen mod Kerber ikke bliver aflyst. Derimod har han gjort det klart, at hun er klar til at spille kampen, som bliver afviklet natten til onsdag dansk tid.

Læs også

Andreas Christensen får stor ros af Barcelona-veteran

Erik ten Hag truer Manchester United-ledelsen

2024-03-12T18:09:09Z dg43tfdfdgfd