EFTER MARKANT æNDRING: HOLGER RUNE ER IKKE FAN

I denne uge skal Holger Rune i aktion i Masters 1000-turneringen i Rom. Han har været i den italienske storby siden starten af ugen, selvom han først skal i aktion fredag eller lørdag.

På det seneste har den unge dansker ikke levet op til de høje forventninger, der har været til ham. Han har selv forklaret, at han har været ramt af sygdom, men at dette skulle være overstået. Derfor er der en klar forventning om, at han vil være i stand til at præstere i Rom.

Læs også

Stor, dansk EM-nyhed har set dagens lys: Han kommer med

Kylian Mbappé taler ud efter CL-exit: Nu bliver jeg nødt til at gøre det

Og hvis det går ham godt i den italienske turnering, kan han se frem til at være i Rom i lang tid. Det skyldes, at størstedelen af Masters 1000-turneringerne strækker sig over 12 dage i denne sæson. Det er blevet ændret, da turneringen tidligere blev afviklet på en uge.

I næste sæson bliver der igen skruet op for antallet af Masters 1000-turneringer, der strækker sig over 12 dage. Her vil det kun være Monte Carlo og Paris, der holder fast i, at turneringen skal afvikles på en uge.

Denne ændring betyder ikke blot, at spillerne skal tilbringe lang tid til de enkelte turneringer. Det betyder også, at der er mindre tid mellem turneringerne. Derfor er det heller ikke en ændring, som Rune har taget godt imod.

"Jeg er personligt mere fan af turneringer, der varer én uge. Og så er jeg meget mere fan af, at det er Grand Slams, som varer to uger, fordi det er lange kampe, så det er rart med hviledage imellem kampene, siger han til TV 2 Sport, og fortsætter:

"Når det er Masters 1000-turneringer, som næsten alle sammen strækker sig over to uger nu, så er det fint nok, fordi jeg er seedet, og jeg først starter fredag eller lørdag. Så det er jo nærmere en lang uge i stedet for to uger. Men vi skal jo stadigvæk være her fra mandag, der er presseaktiviteter tirsdag, så der er jo en masse ting at gøre. Så som jeg sagde, så er jeg mest fan af én uges turneringer," siger Rune.

Det er desuden værd at nævne, at han ikke er ene om at kritisere det nye format. Det har også fået kritik fra andre spillere som Grigor Dimitrov og Alexander Zverev.

Læs også

Holger Rune var hårdt ramt: Afslører slem sygdom

Holger Rune laver sjov med sig selv efter 'mislykket' video

2024-05-09T10:19:49Z dg43tfdfdgfd